Kylling i karry ala Ristaffel

2020-06-03

Kylling i Karry ala ristaffel med alverdens lækkerier. Den er både farvestrålende og noget så lækker i smagen. Det er blevet en af vores ynglings hverdagsretter herhjemme. Det ser så appetitligt og indbydende ud, med et væld af farver og jeg vælger frit ud fra hvad vi lige har i køkkenet. Blandt favoritterne er ærter, ananas, peberfrugt, champignon, agurk, rosiner, nødder og avocado.  

Opskrift:

Ingridenser:

400 g Kyllingfilet

1 løg

2 tsk. paprika

1/2 tsk. stødt kardemomme

1 tsk. salt

sort peber, friskkværnet

Tilbehør:

1 peberfrugt i tern 

1 dl ærter 

1 dl rosiner

1 pk champignon (ristes på panden)

1 dl. kokosmel

en halv agurk

1 ds. ananas 

1-2 avocado

1 dl. peanuts / nødder

Ris:

2 1/2 dl. basmati ris 

1 knivspids stødt kardemomme

5 dl. vand

1 tsk. salt


Fremgangsmåde:

Kyllingekødet: Skær løg og kyllingfileter i mindre stykker, kom det i en gryde, steges til kødet er gennemstegt. Tilsæt nu paprika, salt og peber, vend det rundt i gryden - sæt gryden på svag varme imens karrysaucen laves (vi laver for det meste en opbagt karrysauce). Hæld nu kyllingekødet og væden fra gryden og over i karrysaucen.

Ris: Skyl risene grundigt, kom dem i en gryde sammen med kardemomme (kardemomme giver en virkelig god smag til risene) og lidt salt. Kog risene efter anvisningen på emballagen. 

Tilbehør: Gør alt tilbehøret klar. 

Server gerne det hele i små skåle, så man kan forsyne sig og selv anrette på tallerkenen.



Christina Bang Olsen - Madblog, oplevelser & haveliv
All rights reserved | You may not take any content from this site without permission 2020
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang