En have i gave

I dag har min skønne, dejlige og betænksomme mor fødselsdag og det skulle selvfølgelig fejres med en have i gave :)
Mine forældre bor i det hyggeligste rækkehus med en lille have - Kun med græs og fliser. Min mor har længe kunne tænke sig, at haven blev hyggelig og afslappende at være i. Dagen startede med bagning af hjemmebagte boller og kanelsnegle, som vi ville overraske min mor med.
Da hun som sagt får en have i gave og den er lidt umulig at pakke ind, fyldte vi vores trailer op med blomster, plantesække og haveredskaber. Vi placerede traileren foran deres hoveddør og med en masse flag, hun blev så rørt over gaven, og reagerede præcis som vi regnede med hun ville gøre. Efter morgenmaden var det frem med arbejdstøjet, ud og grave og plante alle blomsterne.
Her ses et par billeder fra dagen, men jeg har også samlet et par stykker efter, hvor det hele blomstre, som er tilføjet til dette blogindlæg :)









